|
Gudenåens
stallinger er ikke en naturlig bestand, 1930’erne "stjal"
nogle ivrige lystfiskere stallinger fra Skjernå systemet og
transporterede dem på cykel i mælkejunger til gudenåens øvre løb hvor
de blev udsat. Denne ulovlige udsætning og de gode vækstbetingelser der
er i Gudenåen, har gjort den øvre del af Gudenåen til et af Danmarks
bedste Stallingvande.
Gudenåen
er Danmarks længste å og har sit ud spring i Tinnet Krat vest for
Tørring og løber ud i Randers
Fjord efter
158 km.
Det topografiske opland til Gudenåen er på 2800 km2.
Allerede på de første kilometer er åen vokset anselig i størrelse.
Vandets store betydning som energi har også haft sin indflydelse på
Gudenåen. Kraftværker og vandmøller er skudt op langs åen og har
spærret for fiskenes frie vandring.
 Åen som vi kender den dag idag, har
set helt
anderledes ud, end den å som vore forfædre har kendt. Som f.eks. ved
alle de store opdæmningssøer: Tange sø, Brassø, Borre sø, Gudensø og
Vestbirksørene har åen løbet næsten fredeligt igennem. Gudenåen
falder i tre afsnit, den øvre del af Gudenåen til Mossø, det er her man
finder stallingen. Søhøjlandet indtil Tange og den nedre del af
Gudenåen fra Tange til Randers Fjord.
Horsens
og Omegns Sportsfiskerforening har fiske retten på to strækninger af den
øvre del af Gudenåen i alt ca. 10 km. Det en stykke strækker sig fra
Vandkraftværket i Vestbirk til udløbet af Havbæk 3500 meter nedstrøms,
her slynger åen sig som den har gjort gennem generationer. På denne
strækning viser åen sig fra sin allersmukkeste side med sving med dybe
huller og stryg med strømmen-de vand, her er der mulighed for at få den
store blåmand som stallingen også kaldes i tale. Det er her det lette
grej med små tørfluer eller nymfer skal frem.
Er
vejret til tørfluer, og er der ringende fisk i overfladen så er
favoritterne Red Tag eller Olive Dun lige som Black Gnat bundet på små
kroge kan være et hit.
Sådan
en dejlig efterårsdag, krævede en tur til Gammelstrup, for at se om
Stallingen var til at få i tale. Det skal jeg love for, man snyder sig
selv, hvis ikke man sådan nogle efterårsdage giver sig tid til en tur
til åen.
Milleniumstryget viste sig fra sin allerbedste side. Stor aktivitet i
overfladen, og to timers fiskeri fra kl. 16 til 18 gav mange fisk. Jeg har
ikke tal på dem, men de to største var på 46 og 48 ! cm. Mit bedste
resultat i år.
Alle taget på den samme flue, en lille Olive dun, som jo imiterer
døgnfluen Baetis rhodani. Det er da også denne døgnflues
efterårsgeneration der sværmer i stort tal netop nu, og idag var der
masser af liv i luften. Fiskene er ikke særligt sky, og jeg kunne tage
den ene efter den anden, i det samme høl. Der var mange små fisk, men
også en del på 25 til 30 cm. Og så selvfølgelig de to største !
Alle fisk behørigt genudsat med håb om et gensyn. Hvis dette vejr
fortsætter de næste dage, ja så er jeg at finde ved Gudenåen, først
på aftenen.
Sådan
lyder er beretning fra en af foreningens medlemmer som i sensommeren 2001
var en tur ved Gammelstrup i et par timer.
Er
det nymfer det gælder er små Guldhovednymfer og Phersiant & Orange
samt Frank Sawyer’s Grayling Lure og Phersiant Tail blandt nogen af
favoritterne, disse er fremragende når fiskene ikke viser sig i
overfladen men holder sig ved bunden i de dybe huller.
Her
følger en lille beretning fra en anden af vore medlemmer som har været
på et par ture ved det øverste af vore stykker ved Åle.
Jeg
var nede på et af stykkerne ved Gudenåen, for at prøve stallingerne.
Det var vandkoldt, men nogenlunde stille vejr. Jeg startede derfor med
synke 3 line & en guldhoved nymfe. Efter ca. en halv times fiskeri
mærkede jeg det første træk i linen. Det var en fin stalling på ca. 30
cm. Men i det næste kast blev fluen taget dybt nede over bunden, jeg
troede først at det var bundbid, men bunden flyttede på sig. Jeg kunne
godt mærke at jeg havde kroget en god fisk. Jeg så først fisken efter
ca. 5 min. Tovtrækkeri & hvilket syn mødte mig, jo såmænd en
kæmpe stalling dykkede op fra dybet.
Efter yderligere nogle min. kunne jeg lande en stalling på 1,200 kg.
& 46 cm. Selvfølgelig blev den hurtigt genudsat, men kameraet lå
uheldigvis oppe i bilen. Jeg fangede yderligere 3 fine stallinger mellem
30-35 cm. også på nymfe.
------
Så
har jeg slået til igen med en stor fisk, som længdemæssigt er større
end pokalfisken fra sidste år. Jeg stod nede ved åen og startede
fiskeriet med nymfe og synkeline. Efter en lille halv time så jeg en
fisk, som var oppe at ringe og den virkede til at være meget stor !
Jeg kastede over til modsatte brink og lod fluen synke lidt, før jeg
begyndte at tage line ind. Men da linen var næsten inde, blev fluen
forsigtigt taget. Stangen blev spændt til bristepunktet og derefter
mærkede jeg tre kraftige rusk i stangen før fisken slap fluen. Jeg stod
lidt og bandede for mig selv.
Pludselig så jeg en ny god ring under modsatte brink. Jeg kastede
nymfen oven for stedet, hvor fisken havde vist sig. Reaktionen udeblev
heller ikke, da fisken forsigtigt tog nymfen og derefter stod bomstille.
Jeg fik hurtigt løslinen ind på hjulet og sat pres på fisken, som efter
nogle min. viste sig at være en kæmpe stalling. som var 49 cm. og vejede
1,200 kg. Fisken var formodentligt en udleget stallinghun. Jeg ved ikke
hvad den havde vejet ved fuld huld.(1,4-1,5 ?).
Jeg fangede iøvrigt flere pæne stallinger på op til 37 cm. Alle
selvfølgelig behørigt genudsat.
 Disse
beretninger er ikke ualmindelige fra de to stykker som Horsens og Omegns
Sportsfisker- forening har fiskeretten på. Det er sjældent at man går
hjem uden at have haft kontakt med en af åens store blåmænd.
Stykket
ved Åle er et meget kønt stykke, her flyder åen stille og roligt med
nogle gode sving. Strækningen mellem Kano-pladsen og Åle broen er et
rigtig godt stykke, man skal dog passe på ved området omkring
"Gyngemosen" her kan man godt komme i problemer hvis man ikke
træder varsomt, men det er blandt andet her de store Stallinger står.
Fiskeriet
efter stalling er sjovest når det er det lette grej der er i anvendelse.
En fluestang klasse 3-4 og et langt forfang med en spids på 0,10 er på
sin plads når den store blåmand skal overlistes, om det gælder
opstrøms tørflue eller nymfe fiskeri med hugindikator. Grej i klasse 6-7
kan anvendes, men det sjoveste fiskeri får man med det lette grej.
Fiskeri med små lette spindere str. 1 kan også give et forrygende
fiskeri.
|
